Hvad er Værhed?
Mød nye mennesker og få gode samtaler

Hvad er Værhed?
Tre måder at opleve Værhed på
Værhed – Ved Bordet
Et enkelt måltid, nye mennesker og samtaler, der får lov til at opstå naturligt.
Ingen networking, øvelser eller præstation. Vi skaber rammen og sammensætter bordene.
Maden er rammen. Samtalen er oplevelsen.
Værhed Intro
En faciliteret aften, hvor du får en smagsprøve på Værheds forskellige måder at skabe samtaler på.
Gennem spørgsmål, små oplæg og samtaler med forskellige mennesker oplever du, hvordan lidt mere ramme kan føre samtalen nye steder hen.
Kommer snart.
Værhed Samtaleværksted
Tre aftener med den samme gruppe, mindre grupper, temaer og mere tid til samtalen.
Her går vi et lag dybere og giver samtalerne mere plads.
Kommer snart.
Når du står på Værhed-listen, får du besked, når nye datoer åbner.

Hvem kan være med?
Værhed er for voksne, der er nysgerrige på andre mennesker og har lyst til nye samtaler og nye møder.
Du behøver ikke kende nogen på forhånd.
Du kan komme alene eller sammen med en anden.
Der er ingen forventning om, at du skal være på en bestemt måde eller præstere noget.
Kom, som du er.
Det siger deltagerne
Efter Værhed - Ved Bordet har vi spurgt deltagerne, hvordan de havde oplevet aftenen.
"Jeg synes personligt, at det er mest givende, at du har sat en ramme, - at det er et arrangement for alle, kom som du er - og med fokus på plads til gode, væsentlige samtaler.
Det er for mig med til at skabe rummelighed og åbenhed. Og det gør det nemmere at mødes og tale med forskellige mennesker."
Sussi
"Det bedste var at møde alle jer søde, imødekommende og glade mennesker. At møde nogen, som kommer med åbenhed og lyst til at byde ind i fællesskabet er en stor gave.
Særligt var jeg glad for at se, at så mange forskellige mennesker havde lyst til at komme - på tværs af alder, køn, civil status og baggrund."
Ditte
"Jeg synes det var et fantastisk initiativ og en virkelig dejlig aften.
Der opstår spontant nogle gode snakke om både de store og de små ting, og om hvordan de små ting nogen gange kan være store."
Anonym
"Aftenen var lige som jeg havde forestillet mig det. Mange forskellige mennesker, aldre og med forskellige indgangsvinkler. Jeg bemærkede at rigtig mange havde lyst til at dele livserfaringer, havde lidt dybere samtaler, det er jo i sig selv spændende men også normalt grænseoverskridende men i dette regi føltes det umiddelbart nemmere. Det kan man så gøre sig mange tanker om.. Er det fordi man ikke nødvendigvis ses igen? Formen på aften var uformel ingen forventninger til deltagerne , ingen der dømmer dig? Kort sagt fungerede det så godt. Vi ønskede alle fællesskabet og samtalen og det var klart en succes.."
Anonym
Hvem står bag?
Hej, jeg hedder Henrik Sidenius.
Da jeg flyttede til Odense, fik jeg lyst til at skabe flere muligheder for, at mennesker kunne mødes – også mennesker, der ikke kendte hinanden i forvejen.
En del af inspirationen kommer fra mine oplevelser på Caminoen.
Her oplevede jeg, hvordan samtaler mellem mennesker ofte opstår helt naturligt. Man mødes uden nødvendigvis at kende hinandens historie, og alligevel kan der hurtigt opstå åbenhed, nysgerrighed og gode samtaler.
Det fik mig til at tænke:
Kan man skabe nogle af de samme betingelser hjemme?
Det blev begyndelsen på Værhed.
I dag udvikler jeg Værhed og de forskellige rammer, der kan hjælpe gode samtaler på vej.
Henrik Sidenius
Initiativtager til Værhed
